Køreplanen i panelsamtalen: sådan bygger du den på kurset

Hvad modulet handler om

På parifyo er Diskussionens opbygning det modul, hvor du går fra en løs idé om et emne til en køreplan, som en hel studiebesætning kan følge. Vi tager udgangspunkt i eksempler på rundowns, og du arbejder dig igennem dem trin for trin, i stedet for at starte med et blankt ark. Jeg underviser selv i ordstyring, så jeg ser modulet fra moderatorens stol. Men køreplanen er ikke kun moderatorens redskab. Den er fælles grundlag for producer, fotograf og den, der holder tiden. Derfor lægger vi vægt på, at planen kan læses hurtigt og forstås ens af alle.

Modulet er for medielærende, studerende og frivillige, der vil producere paneler og interviews. Du skal ikke have prøvet det før. Det eneste, vi forventer, er, at du har lyst til at øve dig og tåle at få en plan taget fra hinanden, så den bliver bedre. Parifyo er en uafhængig medietræningsplatform og ikke en tv-station. Alle scenarier, du arbejder med, er øvelser, vi har lavet til undervisningen, og de er bygget til at give dig et sted at prøve af uden de krav, en rigtig sending stiller.

Temaer før tempo

Det første, vi arbejder med, er temaerne. En panelsamtale på tres minutter kan sjældent bære mere end tre eller fire egentlige temaer, og mange begynder med alt for mange. Du lærer at vælge og at sige fra over for gode emner, der ikke har plads i netop denne samtale. Vi øver også at give hvert tema en klar funktion. Det ene åbner og får gæsterne i gang, det næste skaber uenighed, og det sidste samler trådene. Når temaerne har hver sin rolle, bliver det lettere at vide, hvornår samtalen er på sporet, og hvornår den glider.

Et tema skal kunne beskrives i én sætning, som moderatoren kan have foran sig. Hvis du ikke kan skrive den sætning, er temaet endnu ikke klart nok til at stå i planen. Det lyder strengt, men det sparer mange minutters famlen i studiet.

• Vælg få temaer og giv hver en klar rolle
• Skriv hvert tema som én sætning
• Aftal på forhånd, hvad der må falde bort

Tempoet gennem programmet

Når temaerne er på plads, giver du dem tid. Her ser du i rundown-eksemplerne, hvordan minutterne fordeler sig, og hvorfor åbningen ofte får mindre tid, end man tror, mens den midterste del har brug for luft. Du øver at regne baglæns fra sluttidspunktet, så planen holder, også når noget trækker ud. Tempo handler ikke kun om ur og minutter. En samtale har en rytme, hvor korte indspil afløses af længere ræsonnementer. Vi kigger på, hvordan en køreplan kan veksle mellem de to, så seeren eller tilhøreren ikke mister tråden.

Vi arbejder med en buffer i planen, en lille tidslomme, der kan skæres væk uden at ødelægge forløbet. Det er en vane, som mange glemmer i starten, og som alle bliver glade for første gang, en gæst taler længere end aftalt.

Overgangene mellem temaerne

De fleste planer fejler i overgangene. Et tema slutter, og så skal moderatoren pludselig finde en vej ind i det næste uden at lyde, som om hun læser op fra et ark. Vi øver overgangssætninger, der binder to temaer sammen ved at tage et ord eller en pointe fra det første med ind i det andet. I modulet skriver du selv overgangene ind i køreplanen, og dine medstuderende læser dem højt. Du hører med det samme, om de bærer, eller om de lyder påklistrede. Det er en enkel øvelse, men den afslører hurtigt, hvor planen er svag.

Overgange er også stedet, hvor du kan trække en gæst tilbage på sporet, hvis samtalen er løbet af sted. En god overgang tillader en høflig afbrydelse, fordi den giver samtalen et nyt mål at gå mod.

Sådan arbejder du med rundowns

Du får eksempler på rundowns i forskellig længde og med forskellig opbygning. Du læser dem først som seer: Hvad fortæller planen, og hvad mangler? Derefter prøver du at ændre dem, flytte et tema, forkorte en indledning eller indsætte en pause, og ser, hvad der ellers skal justeres. Til sidst bygger du din egen køreplan til et øvelsesscenarie. Vi gennemgår den i fællesskab og taler om, hvad der er klart, og hvad der kræver forklaring. Målet er, at en anden kan overtage din plan uden at spørge dig til råds.

Det er ikke en plan, der gør en samtale god. Men en tydelig plan gør det lettere at opdage, hvornår man med vilje afviger fra den, og hvornår man bare er faret vild.

• Læs eksempler som seer, før du ændrer dem
• Ret og flyt dele og se følgerne
• Aflever en plan, andre kan overtage

Hvad du kan tage med dig

Efter modulet kan du opstille en køreplan med temaer, tidsrammer og overgange og forklare dine valg for andre. Du har en fornemmelse for, hvor meget en samtale kan rumme, og du ved, hvor du skal lede, når en plan begynder at skride. Det er et håndværk, der kræver øvelse, og vi lover ikke mere end det. Men du får en tydelig metode, du kan bruge på dine egne paneler og interviews, uanset om du producerer for en forening, en uddannelse eller et lille lokalt projekt.