Tjekliste til dig, der vil planlægge kamerabilleder til en panelsamtale
Før du beslutter, hvor mange kameraer og hvilke billedtyper en panelsamtale skal have, kan du gå igennem en række spørgsmål om rum, gæster, rundown og mandskab.
Mette Lindholm · · 4 min. læsning
Start med rummet og bordet
Inden du tænker på billeder, skal du kende rummet. Mål op, hvor langt der er fra bordet til væggene, og hvor kameraerne reelt kan stå uden at hænge i hinandens billeder. Et smalt studie giver ofte kun plads til to positioner foran bordet, og så er tredje kamera en drøm, der koster mere, end den giver.
Se også på, hvordan bordet er sat op. En halvcirkel giver naturlige diagonaler, mens en lige række gæster lægger sig fladt i totalen. Spørg dig selv, om alle ansigter kan ses uden at nogen sidder i skygge bag en anden. Tag et foto fra hver tænkt kameraplacering, før du låser opstillingen.
- Mål afstand fra bord til kameraer
- Tjek om alle ansigter er frie
- Notér hvor kabler og lys skal løbe
Hvilke billedtyper har samtalen brug for
En panelsamtale hviler normalt på tre slags billeder: totalen, der viser hele bordet, halvtotalerne på den, der taler, og reaktionsbillederne på dem, der lytter. Spørg dig selv, hvilken af de tre samtalen kan undvære. Hvis programmet er en rolig drøftelse, vejer reaktionerne tungt, fordi de viser, at gæsterne hører efter.
Beslut også, hvor meget du vil klippe. En samtale, der optages og vises uden redigering, kræver faste regler for, hvornår du skifter. En redigeret optagelse giver dig frihed til at vælge bagefter, men kun hvis alle kameraer har optaget hele forløbet. Skriv svaret ned, så hele holdet arbejder efter det samme.
- Totalen som fast referencebillede
- Halvtotal på den aktuelle taler
- Reaktionsbillede på en lytter
Kig på gæsterne og deres vaner
Gæsterne afgør meget af din plan. Nogle sidder stille og taler roligt, andre læner sig frem, gestikulerer og rejser sig halvt op. Spørg gæsterne under forberedelsen, om de plejer at bruge hænderne, og om de er trygge ved et kamera tæt på. Det er bedre at vide det før optagelsen end at opdage det midt i første spørgsmål.
Tænk også på forskelle i højde, briller og tøj. Blanke flader og stribede skjorter kan give uro i billedet, og en gæst med lav stol kan forsvinde bag bordkanten. Gå en runde ved bordet med hver gæst og kig gennem søgeren, mens vedkommende sidder, som de selv vil sidde.
- Spørg til gestik og bevægelse
- Tjek stolehøjde og bordkant
- Se efter blanke eller stribede flader
Læg billederne ind i rundownen
Kamerabillederne skal passe til forløbet. Gå din rundown igennem punkt for punkt og skriv ved hvert emne, hvilket kamera der åbner, og hvornår du forventer et skift. Åbningen kan stå på totalen, mens præsentationen af gæsterne følger med halvtotaler i rækkefølge. Opsummeringen til sidst fungerer ofte godt på en bredere vinkel igen.
Husk at samtaler sjældent følger manuskriptet. Afsæt derfor plads til, at en gæst går i dybden, og at billedskifterne må følge med. Aftal et enkelt tegn mellem producer og fotografer, som betyder, at man bliver på den nuværende vinkel lidt længere end planlagt.
- Notér åbnende kamera pr. punkt
- Aftal et tegn for at blive på billedet
- Afsæt plads til uforudsete afstikkere
Mandskab, kommunikation og tid
Spørg dig selv, hvem der faktisk står bag hvert kamera, og hvor erfarne de er. Et kamera, der skal betjenes af én, som også lytter til ordstyreren, kræver enkle opgaver. Giv hver fotograf et klart ansvar, for eksempel én gæst eller én vinkel, så ingen er i tvivl om, hvad de følger.
Afklar, hvordan I taler sammen under optagelsen: headset, håndtegn eller en fælles kanal. Lav en kort prøverunde på ti minutter med en ven ved bordet, hvor alle øver skift og navne. Det afslører næsten altid et kabel, en blænding eller en misforståelse, som er langt billigere at rette før den rigtige optagelse.
- Giv hvert kamera ét tydeligt ansvar
- Vælg kommunikationsform på forhånd
- Kør en prøverunde før optagelsen
Det sidste tjek før du beslutter
Når du har været igennem rum, billedtyper, gæster, rundown og mandskab, skriver du din opstilling på ét ark. Kan du forklare den for en kollega på under et minut, er den sandsynligvis enkel nok til at fungere. Hvis du kommer i tvivl om et enkelt punkt, så skær det væk frem for at forsøge at dække alt.
Det er bedre at have to kameraer, der gør deres arbejde roligt, end tre, hvor ét hele tiden leder efter sit billede. Gem arket og sammenlign det bagefter med den færdige optagelse. Det viser dig, hvilke valg der holdt, og hvad du vil gøre anderledes næste gang.
En god kameraplan opstår sjældent ved et enkelt valg, men ved en række små afklaringer: rummet, billedtyperne, gæsterne, rundownen og holdet. Brug listen som udgangspunkt, tilpas den til din egen samtale og hold opstillingen så enkel, som den kan være. Når du har øvet den én gang, ved du langt bedre, hvad der skal ændres, før du beslutter dig for det næste forløb.
Læs også disse artikler
-
Da Anders fik programmet til at holde sin ramme
En kort fortælling om Anders, der øvede oplæsningsstik, nedtælling og tidsstyring på en lokal panelaften, og hvad han tog med sig tilbage til sit eget studie.
-
Køreplanen i panelsamtalen: sådan bygger du den på kurset
Et kig ind i modulet Diskussionens opbygning: hvad du arbejder med, når du laver temaer, tempo og overgange ud fra rundowns, og hvad du kan tage med dig herfra.
-
Hvor mange kameraer skal en panelsamtale egentlig have?
Det spørgsmål får vi oftest: tre kameraer, to eller kun ét? Her får du svar ud fra totaler, halvtotaler og reaktionsbilleder og et bud på, hvad der er nok til dit studie.
Send os en besked
Pr. e-mail: kontakt@parifyo.dk