Ordstyring i efterårets mørke uger: sådan åbner og runder du af

Hvorfor efteråret er ordstyrerens øvesæson

Når dagene bliver korte, flytter meget af den gode samtale indendørs. Foreningsaftener, studiedebatter og lokale paneler fylder kalenderen fra oktober og frem til jul, og de fleste af dem skal have en der styrer ordet. Det er ofte en frivillig, som siger ja uden at have prøvet det før. Jeg underviser i ordstyring, og jeg ser hvert år det samme: de, der bruger nogle uger på at øve før sæsonen tager fart, står langt roligere, når lyset tændes.

Ordstyring er et håndværk, ikke en medfødt egenskab. Det består af få, klare greb, som kan trænes hver for sig: at åbne, at stille det opfølgende spørgsmål, at gribe ind uden at blive stødende og at samle trådene til sidst. På kurset arbejder du med arbejdsark til hvert af de fire greb, og du kan tage dem med hjem og øve på en kollega, en ven eller dit eget spejlbillede.

Åbningen: de første halvtreds sekunder

En god åbning gør tre ting: den siger, hvad samtalen handler om, den præsenterer gæsterne kort, og den fortæller seeren eller tilhøreren, hvorfor netop dette emne er værd at bruge tid på. Mange gør den for lang. De læser hele cv'er op, og samtalen er allerede døende, før første spørgsmål er stillet. Skriv din åbning ud på papir, og læs den højt med et ur ved siden af. Hold den under et minut.

Øv også overgangen fra åbning til første spørgsmål. Det er her, mange snubler, fordi de skal skifte fra manuskript til levende samtale. Vælg et første spørgsmål, som alle gæster kan svare på uden forberedelse, så får alle lov til at komme i gang. I arbejdsarket til moderatorer finder du plads til både åbningsteksten og to reserve-spørgsmål, hvis første gæst svarer meget kort.

• Skriv åbningen ud og tag tid på den
• Vælg et første spørgsmål, alle kan svare på
• Hav to reserve-spørgsmål klar

Det opfølgende spørgsmål holder samtalen i live

Det svageste sted i mange paneler er overgangen mellem to svar. Gæsten er færdig, ordstyreren kigger ned i sine noter og læser næste punkt op, uanset hvad der lige blev sagt. Samtalen bliver til en række adskilte oplæg. Det opfølgende spørgsmål er modgiften: det viser, at du lyttede, og det trækker det interessante frem, som gæsten kun antydede.

Øv dig i at lytte efter tre ting: et ord, der blev brugt uden forklaring, et tal eller et eksempel, der kunne uddybes, og en uenighed, der lå mellem linjerne. Spørg så kort som muligt, helst under ti ord. Et simpelt hvorfor, eller hvad mener du helt konkret, virker ofte bedre end et langt, kunstfærdigt spørgsmål. Optag en øvelsessamtale på telefonen, og lyt efter, hvor mange gange du faktisk fulgte op.

• Lyt efter uforklarede ord, eksempler og skjult uenighed
• Hold spørgsmålet under ti ord

At afbryde uden at miste gæsten

Før eller siden får du en gæst, der taler for længe, eller to, der taler i munden på hinanden. Mange nye ordstyrere venter for længe af frygt for at virke uhøflige og mister så kontrollen. Det er mere venligt at afbryde tidligt og tydeligt end sent og irriteret. Brug gæstens navn, anerkend pointen, og led så samtalen videre: Tak, Henrik, det vil jeg gerne vende tilbage til, men først vil jeg høre Annes syn.

Kropssproget hjælper. Løft let en hånd, læn dig frem, og se på den gæst, du vil give ordet til. Det er ofte nok uden et eneste ord. Aftal gerne med panelet inden start, at du vil afbryde, hvis tiden kræver det. Så opleves det som en fælles regel og ikke som en kritik. Øv gerne rollespil med en ven, der bevidst taler for længe.

• Afbryd tidligt og med navn
• Aftal spillereglerne før start
• Brug hånd og blik som første signal

Afrundingen: samle trådene på to minutter

Mange samtaler slutter, fordi tiden løber ud, ikke fordi nogen har besluttet det. Det mærker publikum. En god afrunding sammenfatter to eller tre hovedpunkter, giver hver gæst mulighed for et kort slutord og takker for samtalen. Planlæg den på forhånd, men skriv den først færdig i de sidste minutter, så den afspejler det, der faktisk blev sagt.

Et trick, jeg ofte anbefaler, er at notere tre stikord undervejs: det mest overraskende, det mest uenige og det, der stadig er uafklaret. Disse tre stikord bliver rygraden i din afrunding. Slutordet til gæsterne bør være en fast ramme på tyve til tredive sekunder hver, så ingen får lov at starte et nyt emne, når tiden er ved at rinde ud. Afslut med en klar tak, og lad samtalen lande roligt.

• Notér tre stikord undervejs
• Giv hver gæst tyve til tredive sekunder til slutord

En øveplan for de kommende måneder

Du behøver ikke bruge timer hver dag. Vælg ét greb pr. uge: åbning i første uge, opfølgende spørgsmål i anden, afbrydelser i tredje og afrunding i fjerde. Brug arbejdsarkene fra kurset, og øv med en person, der gerne vil give ærlig feedback. Hvis du kan, så optag øvelsen og se den igen dagen efter, når den første pinlige fornemmelse har lagt sig.

Når du har været gennem de fire uger, så saml det hele i en kort prøvesamtale på femten minutter med to eller tre venner som gæster. Brug en fast rundown, og hold tiden. Det er her, de enkelte greb smelter sammen til en samlet stil. Husk, at målet ikke er perfektion, men tryghed: at du kan styre en samtale, uden at den styrer dig. Det er realistisk at nå frem til i løbet af efteråret.

• Uge 1: åbning. Uge 2: opfølgning
• Uge 3: afbrydelser. Uge 4: afrunding