Tjekliste til gæsteforberedelsen, før du beslutter dig for oplægget

Hvorfor en tjekliste, før du beslutter noget

Når efterårets sæson begynder, og kalenderen fyldes med paneler og interviews, er det fristende at gå direkte fra en gæsteliste til en køreplan. Jeg har set mange øvelser gå skævt, fordi beslutningen om, hvem der sidder hvor, og hvad de skal spørges om, blev truffet før de grundlæggende ting var afklaret.

En tjekliste er ikke en bureaukratisk øvelse. Den er en måde at stille de samme ugeglamourøse spørgsmål hver gang, så du opdager huller, mens der stadig er tid til at rette dem. På studiet bruger vi den som en pause før beslutningen: hvad ved jeg, hvad gætter jeg, og hvad mangler jeg at spørge om?

Listen nedenfor er bygget op i den rækkefølge, du faktisk arbejder i. Du kan tage den med ind i en øvelse og sætte flueben, eller bruge den som udgangspunkt for din egen version, tilpasset den type samtale du producerer.

Hvem er gæsten, og hvad kan vedkommende bidrage med

Første punkt er research, og den skal være konkret. Ikke en lang biografi, men tre ting: hvad gæsten har arbejdet med, hvad vedkommende har sagt offentligt om emnet, og hvor vedkommende typisk står i forhold til de andre ved bordet. Det sidste afgør, om samtalen får friktion eller bare bliver en række enige indlæg.

Notér også, hvad du ikke ved. Hvis du er usikker på, om gæsten er vant til kamera, så skriv det ned og spørg. Mange fejl opstår, fordi forberederen antager, at en erfaren fagperson også er tryg ved en studiesituation. Det er to forskellige ting.

Gem researchen i et kort dokument, ikke i hovedet. Den skal kunne læses af en kollega, der overtager på dagen, uden at du står ved siden af og forklarer.

• Hvad har gæsten arbejdet med, og hvad har vedkommende udtalt sig om
• Hvilken holdning forventer du i forhold til de andre gæster
• Er gæsten vant til kamera og studiemiljø
• Hvilke emner bør du undgå eller nærme dig forsigtigt

Briefingen: hvad får gæsten at vide på forhånd

Næste led er briefingen. Spørg dig selv, om gæsten ved, hvad programmet handler om, hvor længe optagelsen varer, hvem de andre deltagere er, og hvordan samtalen er tænkt opbygget. En gæst, der kender rammen, bruger sin energi på indholdet i stedet for på at gætte.

Du behøver ikke afsløre alle spørgsmål. Det er en balance: nok information til at skabe tryghed, men ikke så meget, at svarene lyder indstuderede. Jeg plejer at give temaerne og lade de konkrete formuleringer være åbne.

Tjek også de praktiske ting, som ofte glemmes: hvornår skal gæsten møde op, hvor skal vedkommende vente, og hvem tager imod. Det lyder trivielt, men en stresset ankomst præger den første halve time af samtalen.

Spørgsmål og rækkefølge: hold dem op mod formålet

Når research og briefing er på plads, kan du se på selve spørgsmålene. Gå dem igennem én ad gangen og spørg, hvad hvert af dem skal bidrage med. Hvis du ikke kan svare, er det sandsynligvis et fyldspørgsmål, og det kan du stryge.

Se også på rækkefølgen. Begynd med noget, gæsten let kan svare på, og gem de mere udfordrende spørgsmål til, når samtalen er kommet i gang. Overvej, hvad der sker, hvis en gæst svarer kortere end ventet, eller går i en helt anden retning, end du havde regnet med.

Skriv to eller tre opfølgende spørgsmål ned til de vigtigste temaer. De er din sikkerhedsline, når et svar er for overfladisk, og du ikke vil afbryde flowet med at lede efter ord.

• Kan hvert spørgsmål begrundes med et formål
• Starter rækkefølgen let og bliver gradvist mere krævende
• Har du opfølgende spørgsmål klar til de vigtigste temaer

Tryghed før optagelsen: de sidste minutter

Kort før optagelsen er der et vindue, hvor du kan gøre meget for samtalens kvalitet. Giv gæsten et par minutter til at sætte sig, få vand og høre, hvordan åbningen kommer til at lyde. Gentag, hvad der sker, hvis noget går galt: at I kan tage en passage om, og at ingen skal føle sig udstillet.

Tjek, at gæsten ved, hvem der er ordstyrer, og hvordan I signalerer til hinanden. Aftal gerne en enkel måde at bede om en pause eller et ekstra øjeblik på. Det virker som en lille detalje, men det tager presset af.

Til sidst spørger du selv dig: ville jeg være rolig, hvis jeg sad på gæstens plads? Hvis svaret er nej, er der stadig noget at rette, mens du har tid.

Når listen er gennemgået: sådan beslutter du

Når du har været listen igennem, har du typisk et af tre udfald. Alt er afklaret, og du kan gå videre. Et enkelt punkt mangler, og du retter det, før du låser planen. Eller flere punkter hænger løst, og det er et tegn på, at du skal skubbe beslutningen og indhente mere viden først.

Det sidste udfald er ikke et nederlag. Det er en af de mest værdifulde ting, tjeklisten kan give dig: modet til at vente, i stedet for at gå i gang på et svagt grundlag. I øvelserne på studiet ser vi, at de grupper, der tør udskyde, ofte laver de roligste optagelser.

Brug listen som et arbejdsredskab, ikke som en dom. Tilpas den, stryg det der ikke passer til din type samtale, og tilføj det, du selv opdager mangler.