Hvad betyder præ-interview, og hvorfor bruger man det før optagelsen
Et ord fra studiegulvet forklaret enkelt: præ-interviewet er en kort samtale med gæsten før optagelsen. Her ser du, hvad den skal bruges til, og hvad den ikke skal.
Sofie Brandt · · 5 min. læsning
Et fagord, der lyder større, end det er
Når man første gang hører ordet præ-interview, tror mange, at det er en prøveoptagelse, hvor spørgsmålene bliver gennemspillet, og svarene bliver øvet. Sådan er det ikke. Et præ-interview er en kort, uformel samtale mellem gæsten og redaktionen, som finder sted nogle dage før optagelsen eller samme dag, inden kameraerne tændes. Formålet er at lære hinanden at kende, afklare hvad gæsten ved, og høre hvordan vedkommende selv taler om emnet.
Jeg underviser i dramaturgi og rundowns, og jeg møder ofte kursister, der springer samtalen over, fordi de synes, de allerede har researchet grundigt. Research og præ-interview er to forskellige ting. Research er det, du læser dig til. Præ-interviewet er det, du hører dig til: gæstens ordvalg, tempo, tøven og de eksempler, vedkommende selv trækker frem. Det sidste kan du ikke finde i en artikel eller en profil.
Hvad samtalen skal give dig
Samtalen har tre små opgaver. Den første er at finde ud af, hvad gæsten gerne vil sige, og hvad vedkommende er mindre tryg ved at tale om. Den anden er at høre, om gæsten har en historie eller et eksempel, der kan bære et tema i rundownen. Den tredje er at give gæsten et billede af, hvordan optagelsen forløber, så der ikke er noget uventet, når lyset tændes.
Mange kursister glemmer den tredje opgave. En gæst, der ved, hvor hun skal sidde, hvem der stiller det første spørgsmål, og hvor lang tid optagelsen varer, er roligere i kroppen og svarer mere præcist. Tryghed er ikke pynt omkring interviewet. Det er en del af det, der gør svarene brugbare, og derfor hører det til forberedelsen lige så meget som selve spørgelisten.
- Hvad vil gæsten gerne fortælle om?
- Hvilke emner er gæsten tøvende ved?
- Hvilket eksempel kan gæsten selv bruge?
- Hvordan forløber optagelsen, trin for trin?
Hvad præ-interviewet ikke skal være
Der er en klassisk fejl: at lade præ-interviewet blive til et fuldt interview. Hvis gæsten allerede har fortalt sin bedste historie i detaljer til dig ved et bord to dage før, bliver den mindre levende, når den skal fortælles igen foran kameraet. Gæsten ved, at du kender svaret, og fortæller det kortere og fladere. Det er et problem, du selv har skabt.
Hold derfor samtalen til emner og retninger, ikke til færdige formuleringer. Du kan spørge, om gæsten har en oplevelse, der illustrerer et punkt, uden at bede om hele forløbet. Skriv stikord, ikke citater. Og sig tydeligt til gæsten, at du gemmer detaljerne til optagelsen, så vedkommende også forstår, hvorfor du ikke går dybere i samtalen.
Sådan bruger du notaterne bagefter
Efter samtalen skriver du et kort notat på en halv side. Det skal indeholde gæstens tre vigtigste pointer, ét eksempel, som kan bruges, og én ting, du skal undgå at gå ind i. Notatet er til dig og til ordstyreren, hvis det ikke er den samme person. Det bliver ikke sendt til gæsten, og det er ikke et manuskript.
Notatet flytter sig ind i rundownen på en konkret måde. Hvis gæsten fortalte, at hun bedst forklarer et emne ud fra en situation, lægger du et spørgsmål op til netop den situation. Hvis hun var usikker på et tal, planlægger du, at ordstyreren ikke spørger efter det midt i et tema. Små justeringer som disse gør forskellen mellem en samtale, der flyder, og en, der hakker.
- Tre pointer, ét eksempel, ét forbehold
- Skriv stikord frem for hele sætninger
- Flyt det brugbare ind i rundownen
Når der ikke er tid til en separat samtale
I øvelserne på kurset er der ofte kun ti minutter før optagelsen, og det er et realistisk billede af mange små produktioner. Så bliver præ-interviewet kortere, men ikke overflødigt. Du kan stadig stille de tre grundspørgsmål: hvad vil du gerne sige, hvad vil du helst ikke tale om, og har du et eksempel, du bruger selv. Svarene tager tre minutter.
Brug resten af tiden på at fortælle gæsten om forløbet og vise vedkommende sin plads. Det er bedre at have en kort, rolig samtale end en lang, hastig en. Og husk, at gæsten også lytter til dig: din tone i de ti minutter sætter temperaturen for hele optagelsen. En ordstyrer, der virker overblikket, giver gæsten lov til at slappe af.
Et ord, du kan tage med dig videre
Præ-interview er et lille ord for en vigtig vane. Det handler ikke om at kontrollere gæsten, men om at skabe de betingelser, hvor vedkommende kan tale frit og præcist. Når du har prøvet det nogle gange, opdager du, at spørgelisten bliver kortere, fordi du ved, hvor de gode svar ligger.
Prøv det i dine egne øvelser. Aftal en kort samtale med en medkursist, før I kører en optagelse, skriv et halvsides notat, og se bagefter, om rundownen blev anderledes. Det er den hurtigste måde at mærke, hvad fagordet faktisk betyder, når kameraet kører og gæsten skal sige noget, der er værd at høre.
Et præ-interview er en kort samtale, ikke en generalprøve. Den giver dig gæstens egne ord, et eksempel at bygge et tema på og en gæst, der kender forløbet på forhånd. Hold den let, skriv stikord og flyt det brugbare ind i rundownen. Så bliver forberedelsen til tryghed før optagelsen frem for en ekstra opgave, der skal overstås.
Læs også disse artikler
-
Hvor lang tid skal oplægget have, og hvordan holder du tiden?
Det spørgsmål får vi oftest om studietid og oplæg: hvor langt skal et oplæsningsstik være, og hvordan holder programmet sin ramme, når samtalen løber?
-
Da Anders fik styr på tre kameraer i sin første paneloptagelse
En kursists forløb med totaler, halvtotaler og reaktionsbilleder: hvad der gik galt i første forsøg, og hvordan kameraplanen ændrede billedet af en samtale med fire gæster.
-
Bag kulisserne: sådan bygges en køreplan til en panelsamtale
Jonas Vestergaard viser, hvordan en køreplan faktisk tager form, fra første tema til sidste overgang, og hvad kameraerne har at gøre med rækkefølgen af spørgsmålene.
Send os en besked
Pr. e-mail: kontakt@parifyo.dk